tirsdag den 27. oktober 2009

En ægte prinsesse værdig


Intet mindre kan da siges om disse tørklæder. Der kom en forespørgsel på "noget med glimmer", og det nærmeste jeg kunne komme det, var guldstoffet som jeg har købt for flere år siden. Til en guldkjole til datteren, da hun var vokset ud af den min veninde havde syet til hende. Men ak, moderen her fik aldrig syet den... og nu er prinsessen blevet for stor til guldkjole. Ja, faktisk er hun helt vokset ud af prinsesse-alderen...
Så nu er der guldstof til tørklæder til mange prinsesser! Det er noget lækkert stof med lærred på bagsiden. Jeg kan desværre ikke huske hvor det er købt.

Sølvstoffet er jeg til gengæld ikke helt tilfreds med. Det er uden lærred på bagsiden, men "rent" sølv og meget knitrende. Det var en rest jeg fandt i Stof og Stil. Jeg må se om min datter kan overtales til at gå med tørklædet for at prøve det af. Måske nogen kender stoffet og ved hvor holdbart det er? Eller måske nogen ved hvor man kan købe sølvstof af dén kvalitet med lærred på bagsiden? Så hører jeg det gerne!

OPDATERING:
Det har vist sig at det "knitrende" sølv faktisk er udmærket!
Jeg har også fundet sølv med lærred på bagsiden, så nu er der begge muligheder.
DOG er vask på eget ansvar med både sølv og guld.

1 kommentar:

  1. Sølv og guld stof i stretch (der er mere holdbart)fås også i Stof & Stil.

    Karen

    SvarSlet