søndag den 12. september 2010

Hækleopskrift


Det var nyt for mig, at en masse opskrifter kan hentes på Kvicklys hjemmeside.
Bl.a. denne skønne elefant er der opskrift til. (Billedet er lånt hos Kvickly).

onsdag den 8. september 2010

Ugler i alle afskygninger...

Hvordan havner man så lige på denne her...?

tirsdag den 7. september 2010

Eftermiddagssnack...


Den er favoritten her i huset lige pt.
Det er ikke så tit tiden er til det i en travl hverdag.
MEN når man nu har en fridag, så er det med at udnytte dét.
Jeg laver smoothie på slump med hvad der lige er i fryseren.
Her er den lavet med frosne jordbær, hindbær og ribs samt orangejuice og mælk.
Jeg bruger ikke is når frugterne er frosne.
Blende, blende - og man har den lækreste drink!
MUMS...



søndag den 22. august 2010

Hold-da-op hvor det føles godt...

... at FARVE-sortere stof og lægge det på plads i nye skabe!!

tirsdag den 17. august 2010

Udsigten!


Den hidtil bedste udsigt jeg har haft fra en bolig, var nok her fra Triovej i Nuuk.
Vi boede i det lille røde hus til venstre for det laksefarvede hus.
At vågne op til en pukkelhval der "blåster" lige udenfor vinduet...
At stå i timevis i det lille vindue ovenpå og spotte efter hvaler og sæler...
Skønt, skønt!
Og så viser billedet jo slet ikke udsigten... den må jeg vise en anden gang... :-)

mandag den 16. august 2010

Flettet tørklæde færdigt!


Det var selvfølgelig et flettet tørklæde dette projekt skulle blive til. Her ses det færdige resultatet (med en 8-årig model, så derfor ser det måske lidt overvældende ud i størrelsen...).

Ideen er bl.a. set hos hende her.

torsdag den 12. august 2010

Frøken Nitouche



Den film kender de fleste nok?! Min datter kan godt lide at se den, selvom det ikke er en børnefilm. Hun elsker gamle film.
Nå, men en dag ville hun gerne være nonne, og så må man jo lave et nonneslør. Hun har selv udtænkt ideen efter Frøken Nitouche-modellen. Jeg har hjulpet lidt ved symaskinen samt ved at vise hende teknikken til nemt at klippe en cirkel.
En krans af stof, fyldt ud med pap. To cirkler i tyl håndsyet på den øverste kant i kransen. Vupti, så har vi et nonneslør!
"Så mangler jeg bare den lyseblå kjole, mor..."
Den er vi så ikke gået igang med endnu!

onsdag den 11. august 2010

Gaveprojekt...


Jeg har gang i en gave som skal gives på søndag.
I kan nok se hvad det skal blive til, men vær venlig ikke at skrive det - i fald modtageren læser med, hvilket jeg nu ikke tror hun gør.

lørdag den 31. juli 2010

Oh Amio... eller ikke...


Der skrives rigtig mange steder om Amio, den nye salgsside som snart åbner.

Det var min mening at starte en shop der. Men... min mening har ændret sig. Jeg syr stadig og gør det gerne. Jeg sælger også gerne - og syr på bestilling. Men nogen shop bliver der ikke fra mig i denne omgang.

Tiden er ikke til det. Dyrebar tid og energi går fra mine unger, mere end jeg synes er i orden... Dvs jeg syr jo når de sover, så tiden får de alligevel. Men jeg bruger for megen energi på en shop i forhold til udbyttet. Og så vil jeg hellere bruge energien på mine skønne unger. Og sy lidt flere ting til vores eget brug og til gaver!

altså foreløbig ingen shop herfra, men jeg vil stadig være at finde på Trendales og selvfølgelig lige HER på bloggen.

onsdag den 30. juni 2010

Godkendt


Det ser ud til at solhatten er godkendt!Tilføj billede


Er det tilladt...


Må man godt vække sit barn lidt over midnat, fordi der skal prøves en solhat?
Mønstret er hentet her. Og her er en glimrende syvejledning.

søndag den 23. maj 2010

Kongelig hilsen...


Det var en meget stolt 8-årig som modtog en hilsen fra selveste Hendes Majestæt Dronningen. Gaven der takkes for bestod af forskellige figurer (bl.a. en kongestol) lavet ud af silk clay. Figurer som jeg desværre ikke fik foreviget inden afsendelsen.
Silk clay vises iøvrigt på denne kreative blog.

søndag den 25. april 2010

Blognavnet...

Vupti, nu skiftede jeg tilbage til Kamma og Ko igen... så længe det varer. Jeg har udtænkt et nyt navn som også vil være mit butiksnavn på Amio.dk. Mere om det senere. Og iøvrigt tak, LisbethLys for din søde kommentar om mit blognavn.

søndag den 4. april 2010

Forår inde... og vundet give away


Når nu vejret ikke viser sig fra den forårsagtige side idag, er her lidt forårsfarver indefra i stedet for.
Kurven var jeg så heldig at vinde hos Dorthes Roderier. Tak igen, Dorthe!


fredag den 2. april 2010

Hjæælp... Kan man skifte navn på sin blog?

Jeg håber der er en venlig sjæl der kan hjælpe mig...
Kan jeg uden videre skifte navn (og dermed adresse) på min blog?
Bliver mine indlæg her?
Og følger mine faste læsere med?

fredag den 19. februar 2010

Hårbånd


Jeg vil lige vise et hårbånd der blev lavet på bestilling.

Det kan selvfølgelig laves i alle farver og stoffer.

lørdag den 6. februar 2010

Bjørnebogen... søges!


Kender I denne her bog? Jeg havde den som barn, og har ledt efter den i flere år. Den er udsolgt fra forlaget desværre. Måske gemmer den sig i en genbrugsbiks et eller andet sted... Jeg håber på at finde den en dag :-)

fredag den 5. februar 2010

Retro stof til salg




Jeg har disse to stykker stof, som jeg ikke får brugt. Har faktisk haft det siden... 80'erne... tror jeg... (næsten helt pinligt, men der er vist mere hvor det kommer fra...)
Kunne nogen mon være interesserede i at købe det?
Blå/rød/hvid: 85 cm bredt, 150 cm langt

Grøn/blå/hvid: 90 cm bredt, 300 cm langt

Det er bomuldslærred (ikke kraftigt). Farverne er helt klare, det er billederne der er lidt uklare.

Det ligger også til salg på Trendsales.

torsdag den 24. december 2009

Og vinderen blev...

Hvor herligt at så mange af jer derude ville deltage i min give away! Tusind tak for det.
NU er vinderen fundet. Det blev...

Pi Andrea, du kan se det fulde udvalg af mine tørklæder på Trendsales (link øverst til højre på bloggen). Der er frit valg af stof. Jeg vil gerne lige vide en ca. alder på modtageren, så jeg kan tilpasse størrelsen derefter :-)

GOD JUL ALLESAMMEN

søndag den 20. december 2009

Forlænger min giveaway til mandag d. 21/12 - så du kan nå det endnu


I håbet om at lidt flere melder sig på banen, udsætter jeg trækningen til mandag d. 21/12 kl. 22. Præmien er som det kan ses i forrige indlæg: Et tørklæde efter vinderens eget valg :-)